Hvad koster det så ?

Nu kan man finde alt det vi har købt forskellige steder på nettet, til rigtigt gode priser, men vi har valgt at holde os til så få forhandlere som muligt, da vi følte at vi fik en meget bedre vejledning, ved at henvende os til nogle få. Man skal også huske på, at hvis noget går i stykker, kan man komme ud for at skulle snakke med mange forskellige, alt efter hvad der er problemer med, og vi har da også haft brug for det, hvilket gik nemt og smertefrit.

Vi startede med at finde det vi ville have, og så kørte vi ned til PJ Caravan i Roskilde/Hedehusene, hvor vi fik rigtig god betjening og vejledning. De ting vi havde valgt, som de ikke lige havde, kunne vi få i et andet mærke osv, så vi handlede alt hos dem, undtaget tagboks, som vi købte som det aller første, inden vi begyndte at kigge på telt, samt et par andre småting.

Tagboksen og tagbøjlerne købte vi hos Team Bilting i Silkeborg, hvor vi også blev vejledt rigtigt godt over telefonen.
Tagboks og tagbøjler fik vi forhandlet til en samlet pris på kun 5200,- incl fragt.

Petzl pandelamper og Bergans Toilettaske købte vi hos Spejder Sport.

Teltet var forrige års model og er udskiftet med en ny. De kørte derfor en kampagne på den gamle model, som vi fik 30% rabat på.
Da den slags tilbud ikke er permanente og andre kommer og går, i forbindelse med udsalg osv. lister jeg de priser, som tingene kostede før eventuelle rabatter og tilbud. Priserne er fra PJ Caravan i forår og sommer 2009.

 Vare Pris
 Outwell Montana 6 telt4069,00
 Outwell Montana 6 Canopy solsejl989,00
 Outwell Montana 6 Carpet gulvtæppe759,00
 Outwell Montana 6 Kids Room børnekabine 'børneværelse'619,00
 Outwell Montana 6 Footprint telt beskyttelses underlag400,00
 Thule Atlantis 780 antracit (sort) tagboks + Mont Blanc Ready Fit 3000 tagbøjler incl. fragt 5200,00
 Thule Easybase bagagebærer1789,00
 Thule Easybag vandtæt taske1865,00
 Dometic COMBICOOL RC 1700 EGP køleboks2495,00
 Cadac gaskomfur898,00
 2 kg gasflaske incl. gas641,00
 3 x Outwell Club Chair Deluxe a 349,951049,85
 Outwell Halifax L spisebord630,00
 Regina foldekøkkenbord550,95
 Outwell Barbados tøjskab429,95
 Phil and Teds Traveller barneseng incl. fragt1359,00
 Outwell Jupiter Lanterne lampe260,00
 Varmeblæser500,00
 Outwell Flock Excellent King dobbelt luftmadras430,00
 Outwell Flock Excellent Single enkelt luftmadras270,00
 Service sæt m. tallerkner, glas, krus osv.200,00
 3 x Petzl pandelamper a 229,-687,00
 Bergans Toilettaske L229,00
 25 m camping forlænger-kabel398,00
 Pris i alt26717,75

Der ud over har vi købt en masse småting, så som et el-kabel omformer stik, gaskabel og regulator, diverse køkkenartikler og plastik vinglas, vanddunk, el-ledning, stikdåser, strømstik, ekstra nummerplade til bagagebæreren, hængelåse osv.

Og så har vi ikke engang nævnt de ting vi havde i forvejen, som f.eks. vores Trangia gryder, pander og kedel osv. osv.

Alt i alt vil jeg skyde på, at vores telt udstyr løber op i ca. 30.000 kr. hvilket må siges at være en rigtig god pris for et komplet ferieudstyr, som jeg regner med holder i mange år.